Skip to main content
View image information & credits

Copernicus kort fortalt

Copernicus er specifikt udformet med henblik på at opfylde brugernes krav. Copernicustjenesterne er baseret på satellit- og in situ-observationer og leverer  globale data i nærrealtid, der også kan anvendes lokalt og regionalt, for at hjælpe os med bedre at forstå vores planet og forvalte det miljø, vi lever i, på en bæredygtig måde.

Klik på billedet nedenfor for at downloade Copernicusbrochuren på engelsk. Bemærk, at denne brochure også er tilgængelig på en række andre sprog.

 

.

Copernicus - Europe's eyes on Earth

Copernicus betjenes af en række dedikerede satellitter (Sentinelfamilien) og bidragende missioner (eksisterende kommercielle og offentlige satellitter). Sentinelsatellitterne er specifikt designet til at opfylde Copernicustjenesternes og brugernes behov. Siden lanceringen af Sentinel-1A i 2014 har EU iværksat en proces, hvor der sigtes mod at sende en konstellation af yderligere næsten 20 satellitter i kredsløb inden 2030.

Copernicus indsamler også informationer fra in situ-systemer som f.eks. jordstationer, der leverer data målt af en lang række forskellige sensorer på jorden, på havet eller i luften.

Copernicustjenesterne omdanner denne rigdom af satellit- og in situ-data til værdifulde informationer ved at behandle og analysere dataene. Datasæt, der strækker sig over flere år og årtier, gøres sammenlignelige og søgbare, hvilket sikrer overvågning af ændringer. Mønstre undersøges og anvendes til at skabe mere pålidelige prognoser for f.eks. havene og atmosfæren. Der laves kort ud fra billeder, udpeges særpræg og anomalier og udarbejdes statistiske oplysninger.

Disse værdiforøgende aktiviteter strømlines gennem seks temabaserede Copernicustjenester:

Atmosfære
Hav
Land
Klimaændringer Klimaændringer
Klimaændringer
Sikkerhed
Sikkerhed
Beredskab Beredskab
Beredskab

De informationer, der leveres af Copernicustjenesterne, kan bruges af slutbrugerne til en lang række formål inden for en række forskellige områder. Disse omfatter bl.a. byplanlægning, bæredygtig udvikling og naturbeskyttelse, regional og lokal planlægning, landbrug, skovbrug og fiskeri, sundhed, civilbeskyttelse, infrastruktur, transport og mobilitet samt turisme. Læs mere ... 

Hovedbrugerne af Copernicustjenester er politiske beslutningstagere og offentlige myndigheder, der har brug for disse informationer for at kunne udarbejde miljølovgivning og -politikker eller træffe vigtige beslutninger i nødsituationer som f.eks. en naturkatastrofe eller en humanitær krise. 

På grundlag af Copernicustjenesterne og de data, der indsamles gennem Sentinelsatellitterne og bidragende missioner, kan mange tillægstjenester skræddersys til specifikke offentlige eller kommercielle behov, hvilket kan føre til nye forretningsmuligheder. 

I december 2017 gennemførte Europa-Kommissionen en omfattende undersøgelse, hvor de økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige fordele ved Copernicusprogrammet blev analyseret ud fra forskellige udviklingsscenarier. Undersøgelsen havde kun fokus på Europa og dækkede perioden 2017-2035. Den havde til formål at foretage en pengemæssig værdisætning af alle de fordele, som Copernicusprogrammet skaber for mellem- og slutbrugere, med det endelige mål at give EU's og de nationale politiske beslutningstagere et skøn over den potentielle forrentning af investeringerne. For at præsentere resultaterne af denne nyere undersøgelse offentliggjorde Kommissionen en brochure, en rapport og et resumé. Markedsrapporten for Copernicus og flere tidligere økonomiske undersøgelser har allerede vist programmets enorme potentiale for jobskabelse, innovation og vækst. 

Copernicusprogrammet koordineres og forvaltes af Europa-Kommissionen. Udviklingen af observationsinfrastrukturen sker under ledelse af Den Europæiske Rumorganisation for rumkomponentens vedkommende, mens Det Europæiske Miljøagentur og medlemslandene tager sig af in situ-elementerne. 

Nedenfor ses en oversigt over Copernicusprogrammets forvaltningsstruktur. 

.    .    .   
Program

Tjenester

Rumkomponent