Om Copernicus
Copernicus er EU's jordobservationsprogram, der holder øje med vores planet og dens miljø til stor gavn for alle europæiske borgere. Det tilbyder informationstjenester baseret på jordobservationsdata (satellitdata) og in situ-data (ikkerumbaserede data).
Programmet koordineres og forvaltes af Europa-Kommissionen. Det gennemføres i samarbejde med medlemslandene, Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT), Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), EU-agenturer og Mercator Océan.
Enorme mængder globale data fra satellitter og fra jord-, luft- og søbaserede målesystemer anvendes til at levere informationer, der kan hjælpe tjenesteudbydere, offentlige myndigheder og andre internationale organisationer med at forbedre livskvaliteten for Europas borgere. Disse informationstjenester stilles gratis til rådighed og er frit tilgængelige for brugerne.