Adgang til data
Copernicus er baseret på en konstellation af satellitter, der leverer et imponerende antal daglige observationer (flere millioner), samt et globalt netværk af tusinder af jord-, luft- og havbaserede sensorer, så der opnås meget detaljerede billeder af Jorden.
Den teknologiske udvikling, navnlig hvad angår tilgængelighed og adgang, har gjort Copernicus til den største leverandør af rumdata i verden med en produktion på 12 terabytes om dagen.
Langt de fleste data og informationer, der leveres af Copernicus' ruminfrastruktur og Copernicustjenesterne, stilles gratis til rådighed, så enhver borger og enhver organisation verden over har fuld og åben adgang til dataene og informationerne.
Du kan få adgang til Copernicusdata og -informationstjenester gennem DIAS eller de konventionelle adgangspunkter.
Gå til DIAS Gå til adgangspunkter
Søgeredskab til søgning i tjenesternes portefølje
Europa-Kommissionen er opsat på at levere strategiske, sociale, økonomiske og miljømæssige fordele til de europæiske offentlige myndigheder og civilsamfundet og har udformet en nedstrømstjeneste, der er skræddersyet til Copernicusbrugeres specifikke behov, hvorved adgangen til data og informationer gøres lettere.
Grænsefladen viser en omfattende liste over informationsprodukter og andre funktioner som f.eks. dataudtræk, datamanipulation og søgning med en sikker og brugervenlig tilgang, uanset brugerprofil.